Vores linjer

X-house

Studie, Fodbold og Sport & Outdoor

Fra sommeren 2027 har vi ikke længere linjen Sport og Outdoor pga. Folketingets beslutning om at nedlægge 10. klasse i 2030.

På Laursens Realskole tilbyder vi derefter linjerne Studie og Fodbold i 10. klasse.

Fælles for linjerne er, at de tager på linjerelevante studieture, men vi begynder skoleåret med en intro-tur, hvor alle 10. klasser er af sted sammen. Vi tager på tur i tre dage, hvor vi laver aktiviteter både sammen med vores egen klasse og på tværs af klasserne.

På Studielinjen søger mange af eleverne efter 10. klasse ind på en gymnasial eller anden ungdomsuddannelse. Vi tilrettelægger undervisningen med henblik på, at du afslutter skoleåret med 10. klasses afgangsprøver i dansk, matematik, engelsk og eventuelt fysik, tysk eller fransk. Du får desuden lov at prøve kræfter med en række linjefag og måske blive lidt klogere på, om du vil læse videre – og til hvad.

Fodboldlinjen er for dig, som er vild med fodbold. Det er både et tilbud til talenter, som drømmer om en fodboldkarriere – men også til helt almindelige drenge og piger, som bare har en stor kærlighed til spillet. Med fag som dansk, matematik, engelsk og eventuelt tysk eller fransk sørger vi samtidig for, at du bliver rustet til at kunne tage en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Endelig har vi vores Sport & Outdoor-linje, som er for dig, der elsker at blive udfordret både fysisk og psykisk – og på din evne til at samarbejde. Du får et super aktivt år med masser af aktiviteter som fx mountainbike og kajakroning – og så har du også her dansk, matematik, engelsk og eventuelt tysk eller fransk, så du kan tage en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, hvis det er drømmevejen for dig.