Udveksling med Tyskland

Internationalisering

Udvekslingsprojekter på Laursens Realskole – en verden af muligheder!

På Laursens Realskole tror vi på, at internationale oplevelser skaber perspektiv, venskaber og nye læringsmuligheder. Derfor arbejder vi med flere spændende udvekslingsprojekter, hvor vores elever får mulighed for at opleve andre kulturer og udvikle deres sprogfærdigheder.

Udvekslingsprojekt med Munster Gymnasium i Tyskland

De sidste to år har 12 elever fra Laursens Realskoles 9. og 10. klasse haft mulighed for at deltage i vores udvekslingsprogram med Munster Gymnasium i Tyskland (https://www.gymun.de). Eleverne har boet hos tyske familier, deltaget i undervisningen på gymnasiet og oplevet den lokale kultur på nært hold. Et berigende indblik i tysk kultur og en tysk elevs hverdag.

De internationale initiativer er alle med til at gøre Laursens Realskole til et sted, hvor verden bliver lidt mindre, og mulighederne meget større.

Vi glæder os til at se vores elever tage del i disse berigende oplevelser.

***

Igen i år udveksler vi elever, der har lyst til det, med Tyskland.
Der kommer tyske elever her hos os, og de af vores elever, der ønsker det, kommer på et udvekslingsophold i Tyskland.

Besøg af Leon Fleischer fra ARLA

I forbindelse med vores tema “Made in Germany” i tysk 10. klasse, har vi haft besøg af Leon Fleischer, som for nylig er flyttet til Aarhus for at arbejde for ARLA.

Leon fortalte om sin meget spændende og internationale vej til jobbet hos ARLA, om at være tysk medarbejder i Danmark, om ARLA og deres produkter og produktion.

Ud over at høre en masse god tysk tale, så fik eleverne også et særligt indblik i tysk-dansk samarbejde, og hvor vigtig det tyske sprog er i den kontekst. Et interessant besøg – og meget givende i forhold til elevernes tyske sprogudvikling.