Fagværksted

Undervisning

Fagværksted – alt fra sløjd til billedkunst

Vi er tre lærere og en pædagog tilknyttet fagværkstedstimerne, hvor 1. og 2. klasse undervises sammen.

Undervisningen i fagværksted støtter sig til fagmålene i dansk, matematik, kristendom, sløjd, håndarbejde og billedkunst. I nogle perioder arbejder vi med temaer på tværs af fagene, som fx høst, eventyr, dyr eller byen, mens vi i andre perioder har sløjd, billedkunst, madkundskab og håndarbejde i centrum.

For at imødekomme børnenes konkrete opfattelser af omverdenen, er aktiviteterne ofte praktiske. Der er mulighed for at eksperimentere og fordybe sig, og børnene er ofte inddelt i mindre grupper, hvor de kommer igennem en række forskellige fagværksteder.

I stedet for fagværksted har vores 3. klasse billedkunst og musik.

Vi arbejder naturligvis efter de nationalt bestemte Fælles Mål for fagene.